Derpå vælger man nogle fra gruppen, som skal repræsentere de aktuelle personer, inkl. en for dig selv.

Man får til opgave i tavshed at stille alle op i forhold til hinanden, sådan som man præcis nu opfatter de indbyrdes forhold. Dette gøres med krops-og øjenkontakt og intuitivt; det skal ikke spekuleres eller tænkes frem ad intellektuel vej.

I princippet stiller man blot afstanden og retningen op mellem deltagerne, men det skal gøres med nærvær og omsorgsfuldt. Man har på forhånd skitseret relationerne og alder på børn/søskende for eksempel. Bortset herfra fortæller man hverken positivt eller negativt ladet om de familiemedlemmer eller andre, der deltager i ens opstilling.

Nu kommer terapeuten på banen. Hun spørger, hvordan det går den enkelte, om man har impulser til at ændre sin position. Det sker og der spørges / kommenteres på ny. Eventuelt gives der nogle forløsende sætninger, som man kan sige, hvis det føles rigtigt. Således fortsætter man, indtil alle har det så godt som muligt, hvorved man når frem til løsnings-opstillingen. Her - eller tidligere - får man som regel tilbudt at bytte med den, der spiller ens "rolle".

Forbløffende nok viser det sig, at den, som opstilles i en rolle, intuitivt mærker, hvad der føles rigtigt eller forkert, og hvad der skal gøres. Det er ikke noget, vedkommende "spiller",men bygger ganske enkelt på de mønstre, som vi mennesker gentager generation efter generation, og som vi alle er bærere af. Det viser sig også, at vi kan bære på forstyrrelser af disse mønstre flere generationer tilbage, hvilket kan komme tydeligt frem under opstillingen og sandsynligvis kan situationen blive tilgængelig for forsoning. Det hele sker ikke under selve opstillingen; den kan snarere ses som begyndelsen på en læreproces.

Efter opstillingen taler man om, hvad der skete, men stort set er det ikke meningen, at man intellektuelt skal bearbejde eller drøfte sin opstilling under resten af seminaret. Tværtimod opfordres man til ikke at tænke for meget over "billederne", men blot lade dem virke i sjælen. Den arbejder nemlig under alle omstændigheder videre på at læge sig selv – uden om bevidstheden. Det kan stå op i op til ca. to år efter en opstilling. En vis træthed kan i tiden lige efter seminaret være et tegn på dette.

Olof Ribbing, forår 2000